En kulturel og smagsfuld ”walk”, i den gamle og smukke købstad.
Lørdag den 29. maj 2027 kl. 13.00–17.00
Vi gentager succes´en i 2027 med Nykøbing Falsters helt egen ginwalk med 300 glade og festlige ginwalkere i Nykøbing Falsters gader.
Ginwalk i Nykøbing Falster blev afholdt for første gang i maj 2026, med næsten 300 deltagere, og vi er nu klar med en ny udgave lørdag den 29. maj 2027 kl. 13.00-17.00.
________________________________________

HVAD ER GINWALK?
Ginwalk i Nykøbing Falster er en hyggelig byvandring på ca. 5 km, hvor du sammen med venner, familie, kollegaer, eller andet godt folk, kommer til at opleve Nykøbing Falster indre by, i såvel i den nye, som gamle bydel, på en anderledes og særdeles smagsfuld måde!
Ginwalken starter med et pitstop i startområdet ved MAMA´s, derefter er der 4 ”etaper” hvor der alle steder er et ”pit-stop”, og en spændende ginoplevelse.
Undervejs på ruten får du også en lækker ”Walkplatte” med mad og sødt, så maddepoterne bliver fyldt godt op.
Ginwalken går i 2027 efter starten blandt andet forbi Fund Bar, Marinestuen, Markedshallen, og Czarens hus, inden der sluttes af med det sidste pitstop i målområdet ved Kajen.
Vi vil her præsentere "pit stop" stederne og løbende opdatere med info omkring "Ginwalken".
Der vil endvidere også være mulighed for "After Walk Dinner" som afholdes både på Vinoteque Maritima samt i Markedshallen.

CHECK-IN
Sted: MAMA’s – Skolegade, Nykøbing Falster
Check-in fra: kl. 12.30
Starttider: kl. 13.00, 13.15, 13.30, 13.45 og 14.00. Mød gerne frem en halv time før starten.
Ved check-in får du:
• Dit startnummer
• En rutebeskrivelse
(Der er tre forskellige ruter, dog alle med samme pit-stop steder)

GINWALK etaper.

Start ved MAMA’s
Ved start området, lægger vi igen ud ved det hyggelige MAMAs bar. MAMA er i gang med at planlægge en lækker Gin Drink, og hun regner med at have den klar omkring den 1. september 2026, som vil kunne ses her på siden.

Herefter starter ”Walken” mod enten Fund Bar, Czarens Hus, Marinestuen og Markedshallen.

FUND BAR
På den populære FUND BAR mærker du den gamle købstads, moderne puls langs Slotsbryggen og den hyggelige kanal, i det lækre og mondæne område omkranset af det smukke Guldborgsund. På FUND bar bliver der ved Ginwalken serveret en: Plymouth Sloe Gin (slåen gin) og Old Jamaican Ginger Beer.

CZARENS HUS
Det bliver igen et stop i helt unikke og historiske omgivelser,
i de lokaler hvor Zar Peter den Store i 1716, nød en middag, og efter sigende, også overnattede. Ved Ginwalk 2026 bød det på et overraskende gensyn med Zar Peter i gæstgiversalen, og hvad der sker i 2027 i lokalerne hvor mange prominente gæster efterfølgende har været forbi er ikke til at vide.
Der arbejdes p.t. en hel unik Gin, som hænger sammen Ginens oprindelse. Da vi skal på langfart for at finde den rigtige, bliver det først omkring primo november 2027, at vi kan afsløre dette.

MARKEDSHALLEN
Vi har ved Ginwalken i 2027, Guldborgsund kommunes nye og unikke kulturcenter på banen der ligger i den sydlige ende af havnen i Nykøbing Falster.
Her bliver det også tid til at fylde maddepoterne op, og her sørger Bageriet Bendix & Lyng igen for, at der bliver der serveret en lækker ”Walkplatte" som kommer til byde på lidt at spise, samt lidt sødt til tanden.
Her bliver der serveret en lækker gin fra Falsters eneste lokale fra Falsters Destilleri og Bryghus som vi selvfølgelig også har med i 2027. Der arbejdes p.t. på destilleriet hvad det er der skal serveres ved Ginwalk i Nykøbing Falster 2027, men det bliver med inspiration fra smukke Guldborgsund der ligger op ad baghaven ved Markedshallen. Vi forventer at kunne afsløre drinken i september 2027.

MAMAs MARINESTUE
På dette unikke sted, og vel nok Nykøbing Falsters ældste Værthus med over 50 år på bagen, i ligeledes meget historiske bygninger, bliver der i gårdhaven serveret en spændende gin som vi forventer at kunne præsentere sidst i august 2026.

Når de fire etaper er besøgt, ” fortsætter Ginwalken ned mod det festlige målområde på KAJEN.

MÅLOMRÅDE:
På KAJEN ved Vinotheque Maritima krydser deltagerne målstregen fra kl. 16.00–17.00 og her serverer Marius Mortensens Eftf. igen en lækker og festlig Gin Hass, som er Gordons London Dry gin, og alt det gode der hører til.
Der kan købes forfriskninger i baren, og der er musik på KAJEN fra kl. 16.00–18.00, og kl. 17.00 er der præmieoverrækkelse, og vi har her flere priser og vi overrækker heriblandt

Årets Ginwalker
Fra kl. 1800 vil det være muligt at deltage i "After Walk Dinner" på såvel Vinotheque Maritima eller i Markedshallen.

BILLETTER
Prisen for Ginwalk 2027 i Nykøbing Falster er kr. 375,- ekskl. gebyr, og inkludere en hyggelig 5 km byvandring i Nykøbing Falsters historiske gader, 6 lækre gin drinks i meget forskellige udgaver, samt en lækker "Walkplatte".
Der bliver afholdt to "After Walk Dinner" arrangementer efter Ginwalk 2027. Det er på følgende steder:
Vinotheque Maritima, hvor der serveres Paella til kr. 159,-
Markedshallen hvor der serveres Helstegt Pattegris med tilbehør til kr. 185,-
Der er ikke gebyr på billetterne til "After Walk Dinner".
Billetter til Ginwalk 2027 samt "After Walk Dinner"
kan købes fra den 1. september 2026 kl. 1000 på
www.billetsalg.dk

ARRANGØR:
Blue Oyster – en lokal social herre forening, der i 2026 kunne fejre sit 30 års jubilæum!
Foreningen består af modne drenge fra Nykøbing F., hvis formålsparagraf er hygge, fodboldture, fællesskab, god mad og drikke – og som nu inviterer hele byen med på en ”Walk” oplevelse, inspireret af en ginwalk i Odense.
”En gang Bloy – alligevel Bloy”