Aarøsund Galleri arrangerer koncert den 20. maj 2026 kl. 20 med Gary Sniders Leonard Cohen Affairs Gary Snider har i de sidste ti år begejstret Leonard Cohen fans med sine personlige og autentiske fortolkninger af Cohens fantastiske sange. Gary reciterer udpluk af teksterne og krydrer musikken med forklaring om sangene og deres baggrund. Gary og Leonard har mange ting til fælles. Begge er de født i Canada, i jødiske familier med musikalske mødre. Som Gary siger: 'Jeg føler virkelig, at jeg kan forstå og identificere mig med Leonard. Der er så meget i hans liv, som jeg kan genkende' Så det er med stor indføling og viden, at Gary indvier sit publikum i Cohens liv, hans tekster og musik.