Deltag i en inspirerende workshop med kunstner og strikker Stine Leth til Knitting by the Sea i Faaborg.
Her udforsker vi, hvordan strik kan være mere end teknik og mønstre – det kan også være kunst og frihed uden grænser .
Vi undersøger garn som materiale og kunstform, hvad kan garn og hvad giver det os.
Stine medbringer et udvalg af egne kunstværker og eksperimenter og fortæller om sit virke som kunstner og hvordan hun arbejder, men vi strikker.
Kunst gennem strik: Oplev, hvordan strik kan bruges som en form for kreativ leg og kunst, der kombinerer farver, teksturer og former. Vi snakker om Stines værker. (At male med garn - slå et slag for det ).
Slå normerne løs: Lær at slippe de traditionelle regler og forventninger til strik og udforsk, hvordan fejl og eksperimenter kan blive til unikke, kunstneriske udtryk. Stine stiller nogle dogmer op og vi strikker derefter frit.
Workshoppen er for alle – uanset om du er erfaren strikker eller helt nybegynder. Det vigtigste er din lyst til at eksperimentere og tænke ud af boksen.
Medbring: Garn og strikkepinde, og eventuelt materialer, du har lyst til at eksperimentere med. ( der vil også være en masse forskellige garner til rådighed , som I kan gå ombord i)
Kom og vær med til en workshop, hvor strik bliver til kunst, og hvor vi sammen udfordrer rammerne for, hvad strik kan være!