Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Hvordan kan man skabe struktur i sit strik? Hør hvordan Mathias August Borg arbejder med struktur i sit strik. 

Struktur i forbindelse med strik har en skøn dobbelt betydning. Hvordan kan man strukturere sit projekt og hvordan arbejder man med forskellige former for struktur og farver i strik? Kom og hør Mathias fortælle om sin glæde ved struktur. Både i strik og i projektplanlægnings fasen.

Til dagligt arbejder Mathias som kostumechef på Odense teater. Hans strikkehistorie startede i 2020, hvor han satte sig for at knække koden til strikkesproget, da han følte, at der var et sprog, han ikke forstod.

Da Mathias, helt forenklet, forstod at det meste strik består af ret- og vrangmasker i kombination, var han bidt. Det har ført til mange færdige og ufærdige strikkeprojekter og små lapper med prøvekombinationer.

Om underviseren:
Mathias’ særlige interesse ligger inden for strukturstrik og farvesammensætninger. Da han i sit job er vant til at arbejde med overflader og udtryk, ligger det helt naturligt for ham at arbejde med dette i sit strik. 

Han elsker at arbejde med kombinationer af forskellige garner og farvespil for at skabe dybde i sit strik. Derudover elsker han den struktur, strik naturligt skaber. Både i overflade men også i tankegangen om at sætte masker og projekter i system.

Udover dette, har han været med til at starte Herrestrik i Odense – et mande – strikkefællesskab, som nu også findes i Århus og København.

Det kræver dags- eller partoutbillet til Masker i Marsken 2025 at deltage i arrangementet.

Store sal, Bonevoksfabrikken
Søndergade 21, 6280 Højer