Et musikalsk foredrag om Bent Fabricius-Bjerre - mester i melodier, Danmark aldrig glemmer
Nu har du chancen for at høre historien om komponisten, musikeren, forretningsmanden og privatmennesket Bent Fabricius-Bjerre.
Flemming Både vil i et musikalsk foredrag gennem ord, sang og musik tage os med på en rejse i den myreflittige musiker og komponists liv. Med mere end 80 år som aktiv musiker og som far til rigtig mange filmtemaer og TV-kendingsmelodier, er Bent Fabricius-Bjerre en vigtig del af Danmarks lydbillede, helt fra 2. Verdenskrig til 2020.
Der bliver mulighed for at synge med nogle af Bents melodier til kendte sange og Flemming vil spille nogle af de kendte temaer – Matador, Alley Cat, Olsen Banden o.s.v.
Som professionel musiker har Flemming Både siden sin start i 70’erne spillet Bents melodier rigtig meget. Flemming Både er musikvidenskabelig uddannet og holder mange foredrag om nogle af de store danske musikere, komponister og sangskrivere.