Jørgen de Mylius har i de seneste år været redaktionschef på Amin Jensen serien ”Hit med sangen” samt lavet faste ugentlige programmer på DRs P4 som bl.a. ”Hit House” og ”Alle Tiders Grand Prix”.
Han er ikke kun en af de helt store legender inden for popmusikkens verden, han var også med til at introducere den til det danske folk. Det skete som en af de første begyndte at spille popmusik i radioen. Han har skrevet et utal af artikler til blade og udgivet musik- og historiebøger, skrevet biografier om flere større musikere som Elvis Presley, Cliff Richard m.fl. og skrevet tekster til danske pophits.
Under titlen "Mit liv med radio og TV" tager Mr. Grand Prix os med på en tour de force gennem en 60 årig lang karriere. Fra 60´erne ”Efter Skoletid” og ”Top 20” i radioen i 60´erne, ”Melodi Grand Prix” i TV med start i 1978 og store TV-serier som ”Eldorado”, ”Popnøglen”, ”Superchancen” m.m.
Med Jørgen de Mylius imponerende virke igennem 60 år venter der publikum masser af spændende historier, og om hvordan musikken i den grad har har beriget "Mylles" liv.