På workshoppen lærer du at mestre denne sjove og enkle teknik, hvor du kan skabe flotte geometriske mønstre ved kun at strikke med én farve ad gangen og løfte masker af. Vævestrik gør det bl.a. lettere at opnå en ensartet strikkefasthed sammenlignet med traditionel flerfarvestrik.
Vi afprøver forskellige mønstre, og du vil hurtigt lære at følge en beskrivelse eller et diagram og selv kunne arbejde videre med teknikken hjemme.
Er der tid, og har du lyst, vil du også kunne lære at hækle et par af de kanter Bettina bruger til en del af sit strik.
Du vil få et lille kompendium med forskellige vævestriksmønstre samt 20% rabat på alle Bettinas opskrifter i webshoppen i 7 dage efter workshoppen.
Du får også mulighed for at købe garnkits i spændende farvekombinationer, og kan lade dig inspirere af hendes eksempler på trøjer, tørklæder og andre projekter i vævestrik!
Medbring strikkepinde nr. 3 ½ eller 4 samt garnrester i forskellige farver og passende tykkelse og evt. en hæklenål nr. 3 eller 3 1/2.