Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

JAZZ - I KAMP FOR KLIMAET

Saxofonisten, arrangøren og komponisten Fredrik Lundin har skabt et nyt stor-værk:   “IT TAKES ALL KINDS (to make a world)”
Der er fokus på klimaets vilkår, mennesket kamp for at understøtte det og HÅB!
Hvordan sætter man så dette i musik, når man hedder Fredrik Lundin og har big bandet, Odense Jazz Orchestra, til sin rådighed med sin mesterlige dirigent, Torben Sminge?

Man komponerer en big band sats om en fuglearts uddøen og lader fuglen synge sin kærlighed ud til verden.Man inddrager hiphop-musik for at vise intensiteten i de unges kamp for deres fremtid, for de har forstået alvoren og vil kæmpe.

Kan en komponist, en dirigent og et professionelt big band så forløse alt dette? Ja, det kan de, og der spilles på mange strenge undervejs. Forvent altså overraskende, ikke-traditionel big band musik. Forvent at møde instrumenter, du normalt ikke møder i denne sammenhæng, fx flugabone (?), kontrabas-klarinet, trækharmonika, dobro og synthesezer.

Fredrik Lundin har nu gennem 40 år været en ledende kraft på den danske og europæiske jazz-scene.
Kom i JIVE og hør, når jazzen bidrager til kampen for et bedre klima.

Bygningen
Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle