Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

OBS: 2026

Fætrene fra Thyborøn 

Familieorloven varede kun et års tid. Men så kaldte scenerne igen på fætrene. Thyborøn-drengene er på landevejen igen - og de ser frem til møde det publikum, som de hen over 20 år har bygget op. 

Ja, de ER fætre eller grandfætre – bandet, der startede med at spille på et par værtshuse, lod sangskrivningen gå sin gang og med frisk, vestjysk luft under vingerne charmerer mere end bare hjemegnen. Med stoltheden over et ophav, fortællinger om selv samme, ro og en tryghed i at vide, hvor man kommer fra. Tilsat en snert Hausgaard og et skvæt Allan Olsen. Og så alligevel helt sig selv.

”Der ligger en forpligtigelse i at tale vores område op. Især, fordi vi er stolte af det. Yderområderne skal alt andet end afvikles. De skal udvikles,” fortæller Anders Bro, en af fætrene, som sammen med resten af fætrene er klar til snart at ta’ på landevejen igen. 

Og historien gav sig selv, for ’når man ikke kunne noget med en bold, og der ikke var en café eller biograf i nærheden, skulle man noget andet’, som de siger. FÆTTERS-familien ku’ noget med ord og toner, og fætrene, der deler oldeforældre, fortsætter. Heldigvis. For det griber om sig, og selvom det Thyborøn’ske sidder godt tatoveret på den vestjyske rygrad, er deres egen klare sejlrute helt klar – og ørehængende.

FÆTTERS har 3 albums bag sig, alle sange er både selv- og velskrevne, og hvis du ikke allerede har set dem på landets festivaler eller spillesteder, er du nok stødt på sangen ’Gutterne på Kutterne’, hvis du da ikke har mødt forsanger Anders Bro i tv-programmet Fotovognen på TV 2. 

FÆTTERS består af:
Anders Bro: vokal, klaver og guitar
Christian Toft Bro: guitar
Allan Toft Josephsen: vokal, bas & mandolin
Christian Stausholm Holm: vokal & guitar
Morten Maltesen: bas & trommer

Dato og tidspunkt: Fredag 6. november 2026 kl. 20.00.
Dørene åbner: Koncertbaren er åben fra kl. 19.00 for koncertgæster.
Indgang til koncertsalen åbnes 30 min før koncertstart.
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper: Standard billet - Salen  : 250,- kr. + gebyr (10.-)
                        Billet inkl. Koncertbuffet: 475,- kr. + gebyr (10.-)

Bemærk venligst:
Der er til denne koncert mulighed for tilkøb af billet inkl. vores populære koncertmenu med start præcis kl. 17.45 på Hotel Søparken lige overfor Kulturcenteret. (+ kr. 225.-)

(kan tilkøbes sammen med billetten eller bestilles på tlf. 42 72 65 24 (kl. 9-14) senest 30. oktober 2026). 

OBS! Ved tilkøb af koncertmenu, kan du forhåndsreservere dine pladser i salen, så maden kan nydes i ro og mag.

Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro