Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Aftenen starter med social dinning (fællespisning) med den afghanske nationalret "Kabuli pulao" med ris, silkemørt lammekød, rosiner og gulerødder eller en vegetarret. Senere bliver der serveret grøn te med kardemomme, det hele tilberedt af den afganske kok, Safi, også kendt fra TV2´s Go´Morgen Danmark, og fra Dhaba som servere mad fra en madbod ved Halgodt i sommersæsonen. 

Efter middagen tager tv-vært og udenrigskorrespondent Simi Jan os med til sit elskede Afghanistan, da Taliban overtager styret i august 2021. Her lander hun med det sidste fly i Kabul, mens borgere og reportere flygter ud af landet. Hun er drevet af dyb kærlighed til landet og dets folk, og de kommende dage er hun som den eneste danske journalist øjenvidne til et historisk øjeblik, da de første talibankrigere kører ind i Kabuls gader.

Simi Jan er helt tæt på de kaotiske evakueringsscener ved lufthavnen, hvor tusindvis af desperate kvinder, mænd og børn forsøger at flygte. Hun fortæller sårbart og ærligt om hvordan hun bliver udfordret som menneske og reporter. Hvordan børnene, der er blevet væk fra deres forældre, gør indtryk på hende. Og hvordan desperationen hun er vidne til, sætter dybe og varige spor længe efter hun er kommet hjem. 

Simi Jans oplevelser er udmundet i bogen "Kære Kabul", og i dette medrivende foredrag på Halgodt. Glæd dig til en hyggelig aften, hvor der er plads til både anekdoterne samt smil og latter. 

Det er social dinning så du kan ikke på forhånd reservere bord. Men der er selvfølgelig plads nok til alle, og nok også så man kan sidde sammen med sin ledsager eller ledsagere. Så kom glad med et socialt, åben og glad sind. 

Halgodt
Skovshoved Havn 16B, 2920 Charlottenlund