Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Vil du markere fuldmånen og efteråret? Har du brug for tid og rum til refleksion og fordybelse? Du inviteres hermed til reflektionsaften udendørs den 26. september kl. 19 - 20.30

Christine Gaski vil holde rummet og facilitere aftenen. Aftenens tema er fuldmåne og efterår. Du kan forvente vandretur, cirkel, trommemeditation, stilhed og tid til refleksion. Hvis det bliver regnvejr, afholdes arrangementet stadig udendørs, men der bliver sørget for, at vi sidder i tørvejr. 

Max 10 deltagere. 

Lidt om Christine Gaski

Christine Gaski er norsk født med rødder ved Oslofjorden og i det samiske område. Uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole (2008) har hun i over atten år arbejdet som freelance skuespiller i Danmark. Siden 2018 har Christine arbejdet med nordisk og samisk shamanisme og naturspiritualitet, og hun forener disse praksisser med sit sceniske nærvær i guidede ritualer og meditation.

Hun har en diplomuddannelse i scenekunstnerisk ledelse og gennemførte i 2025 et årsstudium i Regenerativ Ledelse på Regenerators Academy. Christine tilbyder rammer for fællesskab, fordybelse og overgangsritualer, hvor kropslig ro og naturforbindelse er i centrum.

Hvis det bliver regnvejr, afholdes arrangementet stadig udendørs, men der bliver sørget for, at vi sidder i tørvejr.

Vi mødes ved Ildsjælehuset på Naturcenter Amager, Granatvej 5, 2770 Kastrup. Vi begynder præcis klokken 19, så kom gerne lidt før, så vi kan finde hinanden i ro og mag.

Der er toiletter ved Ildsjælehuset – du anbefales at bruge dem, inden vi går i gang. Når arrangementet begynder, bevæger vi os væk derfra, og så er der ikke samme mulighed.

 

Pris og tilmelding:

100 kr.

Du tilmelder dig ved at booke billet.

Husk: Varmt tøj efter vejret, gode sko at gå i samt pen og papir til dine refleksioner.

Naturcenter Amager
Granatvej 5, 2770 Kastrup