Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Fra Carnegie Hall til stalden i Stursbøl

Med Dougie Macleans besøg på Cafe Ellegaard bliver et af vore største ønsker opfyldt. Dougie er en af Skotlands store singer-songwritere, komponist, multi-instrumentalist og producer. Han er en begavet og produktiv sangskriver. De bedst kendte er "Caledonia", Skotlands uofficielle nationalsang som er indspillet af mere end 100 kunstnere samt "The Gael", som blev hovedtema i filmen “The Last of the Mohicans”. Hertil kommer perler som “Ready for the Storm”, “Turning Away”, “This Love Will Carry” med flere.

Karrieren startede i 1976 med traditionel folkemusik i The Tannahill Weavers og senere Silly Wizard før Dougie MacLean besluttede at blive solist i 1980. Det er absolut lykkedes for ham med sine smukke, sjælfulde og inderlige sange kombineret med en overbevisende udstråling fra scenen. Udover sit flotte guitarspil er han formidabel på bl.a. violin.

Hjemme i Skotland er Dougie MacLean pladeproducer med eget studie og som arrangør af Perthshire Amber Festival, en musikfestival over flere dage i hjembyen Dunkeld i Scotland.

Dougie MacLean modtog for sin musik i 2011 the Order of the British Empire (OBE) og i 2013 BBC Folk Award for Lifetime Achievement for Contribution to Songwriting.

Dato og tidspunkt: Tirsdag den 2. juli 2019 kl. 19.30 / Buffet 18.00
Genre: Folk
Plads typer: Siddepladser - 130 stk.
Pris: 200,- kr. inkl. gebyr

Spisning: Der er mulighed for lækker grøn buffet kl.18.00.
Bemærk begrænset antal pladser. Bestilling af buffet senest kl.10.00, søndag op til arrangementet.
Pris: 180,00kr

Der er et mindre antal billetter til salg via telefonkontakt.

Cafe Ellegaard
Slevadvej 7, Stursbøl, 6560 Sommersted