Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Velkommen til en eftermiddag/aften med to fantastiske kvindelige artister Camille Grey & Ise

Camille Grey beskriver sig selv som en original “storytelling country singer-songwriter”, og udover en masse røverhistorier har hun mange års live-erfaring og 3 album-udgivelser i kufferten. Hovedinstrumenterne er den inderlige sangstemme og den sjældne autoharpe kendt fra amerikansk old time country, men med en uddannelse som musiklærer kan hun begå sig på forskellige instrumenter. Camille har også fordybet sig i sangteknik på Cathrine Sadolins “Complete Vocal Institute” og deltaget i flere sangskriver-workshops igennem Dansk Musiker Forbund og Koda – senest langt ude i Arizonas magiske ørken på helligt Navajo Nation land med støtte fra Inge Hasselbalch-Larsens mindelegat.
Ise fandt sig selv i rollen bag pianoet i det klædelige indie-vise univers på sin seneste udgivelse, den anmelderroste og håndspillede EP ”Født på kanten” fra 2019. Hun blev egentlig kendt i offentligheden med sin smukke fortolkning af Kashmirs godnatsang ”Splittet til atomer” og siden signet af Playground Music med albummet ”Kø på Himalaya” (Henrik Marstal og Kasper Rasmussen).
I 2017 udgav hun et alternativt album med fortolkninger af sange fra Højskolesangbogen med Jeppe Skovbakke (I Got you on Tape), Adi Zukanovic (årets danske musiker, Steppeulven 2017) Mikkel Plough (Mike Turner m.fl.) og Jeppe Gram (Tue West).
D. 17 juni 2022 er Ise aktuel med singlen Halvdrømt. Singlen er startskuddet på et kommende album, der for hver sang eksperimenterer mere og mere med poesien. Ise har opdaget, at det til tider kan være befriende at trække på digtets logik frem for sangtekstens tradition.
Samtidig med albummet kommer også en digtsamling med motiver fra albummet, der folder sig ud i bl.a. grafiske systemdigte. 

Koncerterne gennemføres i samarbejde med Kunstrum Fyn. Der vil være mulighed for lidt mad imellem koncerterne. Der vil være mulighed for drikkevarer men det er samtidig tilladt at medbringe egne drikkevarer. Børn under 15 år er velkomne uden billet 🙂

Bækvej 9's Stuekoncerter - Kunstrum Fyn
Bækvej 10, 5871 Frørup, 5871 Frørup