Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Tour de France opvarmning i JIVE

  1. juli trækkes den franske stemning helt ned i Spillestedet i Bygningen. Vi får besøg af ”Den Franske Kvartet” under ledelse af sangeren Claude Chichon. Kvartetten spiller en broget buket af gypsy-jazz, franske chansons i nye arrangementer og egne numre i bossa og tango – i sang og instrumentalt, og med masser af medrivende soloer.

Forsangeren, Claude Chichon, født og opvokset i Paris, guider os igennem programmet, med de ægte historier og anekdoter fra Paris.

Karsten Aaholm på guitar og Emir Bosnjak på harmonika er lærere ved Det Jyske Musikkonservatorium i guitar / harmonika og rytmisk sammenspil.

Thomas Sejthen har spillet sammen med en lang række musikere bl.a. Indra, Jacob Bro, Uffe Steen og Claus Waitløw, og står stærkt i det Aarhusianske jazz-miljø.

Kom og nyd et glas køligt hvidvin, lyt til de kendte franske viser fra Piaf til Brel og kom i stemning til at sende cykelrytterne godt videre mod Paris næste dag.

Line up:
Claude Chichon, sang
Emir Bosnjak, harmonika
Karsten Aaholm, guitar
Thomas Sejthen, kontrabas

Dørene åbnes ca. 30 minutter før koncerten.

Hvis der er mulighed for det sælges overskydende billetter i døren. Billetsalget elektronisk stopper ca. 45 min før koncertstart.

Bygningen
Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle