Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Historien om Danmarks Største Vejfest:
I 2016 blev Silkeborgmotorvejen indviet med en stor fest, døbt ”Danmarks Største Vejfest”, som tiltrak hele regionen og fik royalt besøg af HKH Kronprinsen. I tre dage var der kulturelle begivenheder, koncerter, sportsbegivenheder og et motorvejsløb med over 20.000 deltagere. Det hele kulminerede med en udsolgt koncert på Cirkuspladsen og en officiel åbning under perfekt sensommervejr.

I 2021 blev motorvejens 5-års jubilæum og Silkeborgs 175-års jubilæum fejret ved en fælles begivenhed, hvor 15.000 publikummer deltog over to dage, efter en periode hvor corona havde sat en midlertidig pause for festlighederne.

I 2023 fulgte ”Danmarks Største Vejfest – part 3” med The Minds Of 99 og Nik & Jay som årets hovednavn. Cirkuspladsen blev igen fyldt med gæster, og festivalen var udsolgt begge dage. Solen skinnede, temperaturen var 28-30 grader, og vi afsluttede festivalsæsonen.

I 2024 besøgte en række kunstnere Silkeborg for første gang, herunder navne som Alex Vargas, Tessa og Suspekt, sammen med bl.a. Medina og Nik & Jay. Festivalen er blevet kendt som afslutningen på den danske festivalsæson og trækker folk langvejs fra, både uden for Silkeborg by og kommunegrænse. Endnu engang oplevede vi to udsolgte dage med sol og 28-30 graders varme. Det er, som om sommeren også vælger at holde afslutningsfest i denne weekend, og vi krydser fingre for, at det holder ved i fremt.

I 2025 var Cirkuspladsen endnu engang besøgt af mere end 11.000 pr dag. Festivalen bød igen på strålende sensommervejr og to fantastiske dage med god musik fra blandt andet Nik & Jay, Lamin, Tessa, Kato og Scarlet pleasure. Endnu en gang blev Danmarks Største Vejfest den perfekte afslutning på festivalsæsonen i høj sol og fremragende selskab.

I 2026 gentager vi succesen den 4. & 5. september, hvor vi igen forventer udsolgte dage til festens 10 års jubilæum. Billetsalget åbner med PRESALES WEEK søndag den 26. oktober. Som altid stiger priserne løbende frem imod event, og nogle gange er der både en tidsgrænse og et max antal på de aktuelle kampagneperioder, så med andre ord, jo længere du venter, jo mere vil billetterne koste. Det er 10 års jubilæum, DET SKAL FEJRES, og det vil komme til udtryk når det fulde musikprogram er offentliggjort! Vi håber at vi ses på Cirkuspladsen igen i 2026!

Adgangsbestemmelser
18+ år Voksen
0-17 år Ungebilllet

* Vi anbefaler ikke at tage helt små børn med.
* Det er jf. ordensreglementet ikke muligt at medbringe klapvogne og barnevogne, og det er ikke muligt at parkere disse ved indgangen.



Det er alderen på koncertdatoen, som er gældende.
Er du fyldt 18 år i billettens gyldighedsperiode skal der købes voksenbillet.
Er du under 18 på koncertdatoen, kan du kun komme ind med en Ungebilllet.
Man kan ikke få voksenarmbånd medmindre man kan dokumentere at man er fyldt 18, da armbånd gælder som aldersdokumentation i barerne hvis der købes alkohol.
Er du under 16 år gives der kun adgang ifølge med voksen/værge, læs de fulde adgangsbetingelser.
Der forlanges gyldigt billede-ID (eller kopi af) ved indgangen; pas, kørekort (eller studiekort med vellignende billede sammen med dit sundhedskort).
Alle former for snyd med ID eller omgåelse af handelsbetingelser medfører bortvisning uden mulighed for refusion af billetomkostninger.

!! VIGTIGT !!
Indgangen lukker for scanning af billetter kl. 21.30.
Alle der ønsker at forlade pladsen skal betale 100kr for re-entry armbånd, læs adgangsbestemmelserne.

Følg altid vagternes og personalets anvisninger.

Vores personale er primært medhjælpere og frivillige fra mange lokale foreninger som blot udfører de retningslinjer de har fået, så hvis du har spørgsmål eller indvendinger der rækker over der kompetencer, så bed venligst om at få kontakt til en repræsentant fra arrangør.

De fulde handeles- og adgangsbetingelser samt ordensreglement kan læses her.

Publikum har kun adgang til festivalpladsen via Nørreskov Bakke, alle andre veje er afspærrede under event.

Området er under ombygning ifm anlægning af ny vej. De endelige praktiske forhold vedr. trafikforhold, infrastruktur, parkering, offentlig transport, natbusser mm offentliggøres løbende på hjemmesiden Danmarks Største Vejfest.dk.

I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Billetter vundet i konkurrencer eller partnerbilletter kan ikke returneres eller ombyttes.

Cirkuspladsen
Cirkuspladsen, Kastaniehøjvej, 8600 Silkeborg