Tirsdags-Comedy er endelig tilbage her på kulturcenteret! I samarbejde med Comedyklubben byder vi igen indenfor til en aften med rigtig god stand-up.
Brian Mørk
Brian er stand-up komiker og manuskriptforfatter, bedst kendt for sit talkshow og live improcomedy-podcast Brian Mørk Show.
Brian har været med i mange forskellige TV-udsendelser på både Danmarks Radio og TV 2. Blandt de udsendelser, som han har medvirket i er Talegaver til Børn og det efterfølgende Comedy Aid.
Den satiriske og ikke mindst sarkastiske tilgang til hverdagens problemer kommer til udtryk i Brians materiale. Og der bliver ikke lagt fingre imellem!
Nicolaj Lange
Nicolaj Lange er en af landets største komikere med sine knap 2 meter og 120 kg, så der er altså tale om en voksen mand på flere måder, det til trods er energiniveauet på scenen højt.
Kort og godt 2 meter lang mand for fuld udblæsning. Som komiker tager Nicolaj Lange udgangspunkt i sig selv som mand og far. Med farverige illustrationer beskriver han den verden han dagligt gennemlever.
Forskellen på mand og kvinde sættes ofte i perspektiv og er et gennemgående tema - 40 års krise, metoo kampagner og forældre problemer er blot nogle af de emner der berøres.
Vært: Peter Werner
Siden hans debut i 2016, har han knoklet for, at blive bedre og bedre til sit fag. I 2021 vandt Peter Werner DM i Stand-up, og han arbejder stadig på højtryk for, at forfine sine færdigheder.
Peter er ikke bleg for at gribe fat i sit eget liv, og både joke med fortiden, nutiden og fremtiden. Èt er i hvert fald sikkert - Peter ved hvad han laver, og det er langt fra sidste gang, du har set til ham.
Behøver vi at nævne, at man nok skal være hurtigt ude, hvis billetten til denne tirsdag aften skal i hus!