Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Fredag d. 5. Juni kl. 19:00 til 21:30 kommer Camillalin

I dette foredrag fortæller jeg åbent og konkret om min barndom og opvækst i en familie præget af psykisk ubalance, misbrug, svigt og konstant utryghed. Om at vokse op med reel frygt for at blive slået ihjel. Om at leve i et hjem, hvor man som barn lærer at tilpasse sig, lukke sine følelser ned og overleve i stedet for at leve.
Jeg deler, hvordan det er at vokse op med at få at vide, at man er grim, dum og forkert, at være ordblind, ikke føle sig ønsket – og hvordan det præger ens selvbillede langt ind i voksenlivet. Jeg fortæller også om, hvordan jeg selv endte i misbrug, og hvordan livet langsomt åbnede sig igen.
Foredraget bevæger sig fra den konkrete barndomshistorie over i en større forståelse af bevidsthed, karma og sjælens valg – herunder erkendelsen af, at vi på et dybere plan vælger vores forældre og livsbetingelser. Jeg taler om, hvordan man kan overleve meget og alligevel blive et kærligt, levende og bevidst menneske.
Foredraget indledes med en kort meditation, så vi finder rummet sammen, og afsluttes med budskaber til dem i salen, som der er tid og plads til.♥️

 

♥️Camillalin har arbejdet med mennesker i mange år og har en dyb erfaring med både det menneskelige og det spirituelle. Gennem sit arbejde med blandt andet akupunktur, indre barn-terapi, clairvoyance og intuitiv vejledning har hun hjulpet mennesker med at finde tilbage til sig selv, deres krop og deres livsmod.
Hun har selv levet et liv med store udfordringer, tab og forandringer, og netop den levede erfaring gør hendes formidling ærlig, nærværende og genkendelig. Som enlig mor har hun stået midt i livet og alligevel formået at skabe en vej videre – for sig selv og sine børn.
For Camillalin handler disse foredrag ikke om at fortælle en dramatisk historie, men om at give livsgnisten tilbage. Om at vise, at et menneske kan rumme meget og stadig blive et kærligt, bevidst og levende menneske. Hun holder foredrag, fordi hun brænder for at minde andre om, at der altid findes en vej – også når livet har været svært.

Dørene åbner 1 time før. Der er salg i baren, af fadøl/vand/saft og vin, samt specielkaffe og kakao med flødeskum, og diverse lækkerier.

Bethesdakirken
Bethesdagade 20A, 4400 Kalundborg