Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Den 10. januar udkom debutalbummet fra det Politiken kaldte ”en ny powerduo i dansk musik”. Albummet ”Landmarks” fra Bye Bye Brenda, der består af tidligere forsanger i Alphabeat Stine Bramsen og en af landets bedste americana/country musikere Kajsa Vala.

Til efteråret drager Bye Bye Brenda på en stor turne, som bringer dem til Rampelys 13. november, hvor man får rig mulighed for at nyde sangene fra det nye anmelderroste debutalbum. Sange, med en intim stemning, som går dybt og rammer bredt. Inspireret af navne som Kacey Musgraves, Bon Iver og Phoebe Bridgers.

Og skal man tro anmeldernes roser er der noget at glæde sig til:

Stine Bramsen synger som altid som en omvandrende lysterapilampe. Og Kajsa Vala spiller guitar med den sagkyndiges ro og overskud”. Sådan skriver Politiken, hvor de også lægger vægt på, hvor smukt det lyder når de to ”synger tostemmigt på en måde, der kan holde selv den mest indædte vintertristesse i skak”.

Også Gaffa er begejstret for konstellationen Stine/Kajsa, og ikke mindst klangen af de to sammen. I deres 5-stjernede anmeldelse kalder de ikke bare albummet ”sublimt” og ”uhyre vellykket, men også Bye Bye Brenda for ”et perfekt match”, hvor deres stemmer ”smelter sammen som et moderne svar på forne tiders Simon & Garfunkel”.

Så der er lagt op til en smuk og intim aften, når Bye Bye Brenda tager alle deres nye sange med til Silkeborg, og country og americana sætter scenen for en række ærlige, poetiske historier og sange.

Sidde- og ståpladser

Rampelys
Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg