Buki-Yamaz er genforenet og spiller koncert på adskillige scener i 2026 og ikke mindst i Brenderup Højskoles Musikforening fredag d. 20. november kl. 20:00 Efter mere end fire årtiers fravær vender det danske latin-funk-ensemble Buki-Yamaz tilbage til scenen. I december 2025 spillede bandet to eksklusive jubilæumskoncerter i anledning af, at det var 50 år siden deres debutalbum udkom i 1975. Begge koncerter gik udsolgt på rekordtid og nu kommer gruppen rundt i det meste af landet. Som et af 70’ernes mest stilskabende orkestre blandede Buki-Yamaz jazz, funk, latin og psykedeliske elementer med en kompromisløs musikalitet og en intens live-energi. I deres korte, men banebrydende karriere nåede de at udgive fem albums på blot fire år, spille op mod 100 koncerter årligt og fast navn på Roskilde Festival fra 1974 til 1979. Line-up Oilly Wallace: Fløjte & saxofon Ben Besiakov: Keyboards Mikkel Nordsø: Guitar Kim Sagild: Guitar Kim Yarbrough: Bas Ethan Weisgard: Trommer Tira Skamby: Percussion Jesper Nørløv Arnholtz: Percussion Buki-Yamaz blev dannet i midten af 1970’erne og var et toneangivende navn på den danske og skandinaviske live-scene. Med deres unikke blanding af genrer og en stærk visuel og musikalsk identitet skilte de sig ud og inspirerede en hel generation af musikere. Bandets albums er i dag eftertragtede samlerobjekter. Alle aftenens musikere er fortsat aktivt udøvende. Buki-Yamaz’ musik, udført af disse fantastiske musikere, kommer igennem med en legende lethed i udførelsen og masser af power.