Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære forskellige teknikker til at brodere på strik, til dig der allerede kan brodere, men trænger til ny inspiration, og til dig, der gerne vil pynte strik med dit helt eget udtryk. Men henvender sig også til dig, der gerne vil fordybe dig nogle timer i broderiuniverset med andre tekstilelskende og suge til dig af min viden og ekspertise. Jeg kan love dig, at det blir` sjovt!
Efter workshoppen er du blevet rigere på:
• Nogle sting, der egner sig til broderi på strik.
• Teknikker til at overføre motiver til strik.
• Nyt til værktøjskassen, som du kan bruge på andre projekter.
• Mine udvalgte stingtegninger og tips, på løs ark – lige til broderimappen
Du skal medbringe:
• Noget strik, beklædning eller andet du kunne tænke dig at brodere på. Det kan være en strikkeprøve (minimum 15 x 15 cm), hvis du hellere vil starte med det, eller en færdigkøbt cardigan ell. Lign.
• Garn og sytilbehør: DMC Moliné broderigarn (måske du kender det som Amagergarn) i de farver, du ønsker at brodere med, Evt. andre typer broderigarn, andre typer f.eks. tyndt strikkegarn, silk mohair, neon garn og lign. Stramajnåle med spids (jeg har, som du kan låne/købe) andre nåle.
• Alm. sytilbehør. Papir og blyant at tegne til skabeloner med, mønsterpapir.
• Indlægsmaterialer kan købes af mig i mindre stykker, skal du bruge større så køb selv: Soluvlies (koldvandsopløseligt indlægsmateriale til strik)
• Lille broderiramme (jeg har nogle som kan lånes og købes)
Karen Marie medbringer følgende:
• Soluvlies og Solufix (koldvandsopløseligt indlægsmateriale), som kan købes i mindre stykker – skal du bruge større stykker, så medbring selv.
• Div. tilbehør fra min shop, du kan købe.
• Lidt blandede typer garn til at supplere med.
• Inspirationsmateriale i form af færdige produkter og div. bøger. Plus div. så alt kan lade sig gøre :0)
Om Karen Marie Dehn
Med en solid faglig baggrund som håndarbejdslærer, designer og formidler og et godt øje for det kreative, sjove og skæve har Karen Marie en helt særlig indgangsvinkel til det kreative felt. Hun lader materialerne tale, lader stingene male og teksturerne fortælle en historie om farverne og glæden ved håndværket. Karen Marie sætter en ære i at formidle det, der gør dig i stand til at skabe noget håndgribeligt, smukt og unikt.
Karen Marie er bogaktuel med bogen ”Broderi på tværs af generationer” 2024
Karen Marie Dehn
-
Uddannet Håndarbejdslærer
-
Arbejdet med tekstil-formidling i 30 år i form af undervisning, design, blogging og udgivelse af bøger.
-
-