Et comedy-show, der uden tvivl bliver det farligste og mest grænsesøgende stand up-show, Brian Mørk nogensinde har lavet. Han går til kanten og sætter meget på spil, for efter en 28-årig mand blev idømt fængsel ved byretten i Holstebro i april for racistiske vittigheder, kan man komme i fængsel for at fortælle jokes. Og Brian Mørk har ikke lyst til at komme i fængsel – han tror heller ikke, han vil være god til det.