Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Velkommen til Bornholms Rovfugleshow
Mange mennesker har gennem tiden ladet sig fascinere af fuglene omkring os. Fuglene er livlige, smukke og allestedsnærværende. Når vi mennesker betragter dem, ser vi personligheder som vi også finder i vores egen verden. Vi har sympati for den lille fugl der bliver drillet af de andre, vi er negative overfor bøllen der spiser alt kornet. Altså ser vi dem som både søde, sky, frække, dovne og alle de egenskaber som vi mennesker selv besidder.

Fascinationen af fugle har vi også her på Bornholms Rovfugleshow. Vi elsker dem simpelthen og vil med vores arbejde her på stedet vise vores gæster de fantastiske egenskaber som vores rovfugle besidder.

Gennem daglige flyveopvisninger og udstilling vil vi gerne lære publikum lidt mere om fuglenes forunderlige verden.

Vi byder alle velkommen til en dejlig og lærerig oplevelse.

Rovfugleshowet tager dig på en rejse fra insekternes opstandelse til at fuglene overtager himmelrummet. Informativ underholdning gennem insekt og krybdyr fremvisning og vores berømte rovfugleshow. Se mere på www.bornholmsrovfugleshow.dk

I 2020 kan du som noget helt nyt komme med på en informativ og underholdende rejse fra insekternes opstandelse for 400 millioner år siden til fuglene omkring os i dag.

Med 3 daglige shows med kæmpeinsekter, utrolige krybdyr og vores berømte rovfugleshow kan du få indsigt i dyrenes udvikling gennem historien. En oplevelse for hele familien, i sent glemmer.

På Rovfugleshowet finder du også klappeanlæg med kaniner og får, udstilling om danske rovfugle, livet på Bornholms Rovfugleshow samt udstoppede dyr.

Og er du klar til en ekstra udfordring så tager du en runde på Fuglegolf banen.
Husk at du også kan købe din frokost i Cafe Fuglereden.


Læs mere om vores åbningstider ved at følge dette link.
Vi åbner 1 time før hvert show!

Bemærk venligst: Der er lukket i folkemødeugen!

Bornholms Rovfugleshow
Lundsgårdsvej 4, 3700 Rønne