Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Bisse – Thorbjørn Radisch Bredkjær – har på rekordtid formået at udmærke sig som én af Danmarks mest excentriske og produktive sangskrivere. Hans output er nærmest eksplosivt. I løbet af få år, har Bisse udgivet 14 albums, der tilsammen har gjort ham til både kult og anmelderdarling. Han har modtaget et hav af priser og optrådt på de største festivaler og scener. Han er blevet sammenlignet med både CV Jørgensen og David Bowie. Fra et sted mellem højskolesangbog og højlydt provokation står alle for skud – ikke mindst Bisse selv. Det er melodisk harmoni og fanden-i-voldske udbrud, når Bisse digter om landet, den forliste kærlighed og minder fra barndommen.
 
På Brenderup Højskole optræder han solo. Man vil få en tæt oplevelse med kunsteren når han smider facaden. Forvent en magisk liveoptræden og en livsbekræftende koncert. Repertoiret er som altid uforudsigeligt, men kommer nok til at kredse om hans seneste udgivelse Familiealbummet fra efteråret 25 – et album, som modtog 5-stjernede anmeldelser, og som af Weekendavisen blev fremhævet som et af årets albums.
 
https://youtu.be/qYcfOTUsIQU

Brenderup Højskole
Stationsvej, 5464 Brenderup