Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

En legende kommer til Silkeborg: Søren Berlev har vind i håret og gang i gyderne

Med læderstøvlerne solidt plantet i 70’ernes riffbaserede rockmusik står den legendariske Gas’er Søren Berlev og hans Rock’n’Roll Hotel klar til at sparke døren lige op i kronjuvelerne på den danske musikscene. Og det er lykkedes rock-veteranen at samle et hold af dedikerede musikere, der ikke kun spiller, men lever og ånder rock’n’roll på lige fod med tromme-troldmanden selv.

Med sig i bagagen har bandet det anmelderroste album You Can Make It! fra november 2018, som er produceret af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios. Lige fra intro-riffet på Don’t Fool Me er der lagt i ovnen til en sand rock’n’roll-fest, og festen fortsætter med sprøde riffs, tunge trommer og ørehængende omkvæd.

Ekstra Bladet - Thomas Treo skrev:
”... Bundsolidt baskende Berlev fremstår genfødt bag trommerne som Lollands helt egen Phil Rudd, når rockhotellet sparker dørene op til en omgang alt andet end stueren rok og rul med AC/DC og The Rolling Stones i bagagen. Det er måske nok bare rock’n’roll, men det virker, og på herligt underholdende og ukompliceret vis flirter uforfalskede skæringer som Don’t Fool Me, I Got the Rhythm og pladens heftige titelnummer med selve den basale fryd ved en skøn rockskæring ...”

Musikmagasinet 33 Plus:
“...pladen svinger fra start til slut – hvor man hele tiden føler man befinder sig på Hotellets bedste suite.”


Lørdag den 19. september • Kl. 20.00

Forsalg kr. 190,- incl. gebyr /Dørpris kr. 200,-
Medlemmer: Forsalg kr. 95,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 100,-

Stående koncert, Rampelys

Musikrampen
Bindslevs Pl. 6, 8600 Silkeborg