I over 15 år var de garvede jazzmusikere Jens Jefsen / Morten Lund rytmegruppe, når Benny og Povl var på tur. Så det er folk, der kender musikken helt ind til kernen. I “rollen” som Benny ved klaveret er piano-virtuosen Henrik Gunde, og som Povl Dissing er det Dissing-sønnen Rasmus Dissing, som synger.
Musikken er selvfølgelig Benny Andersens fantastiske sange og viser, som er blevet til folkeeje gennem Povls fortolkning af ordene. Rasmus Dissing kender sin fars fortolkninger rigtig godt. Selv om sangene virker til at have fået deres ultimative fortolkninger gennem Povl, er det lykkedes Rasmus at finde ind i sangene og få gjort dem til sine.
Jazzen er ikke fjern, hverken for Benny eller Povl. Benny startede sin karriere som bar-pianist med hang til jazz, og Povl startede også sin karriere som jazz-sanger inspireret af Louis Armstrong, inden folkemusikken tog over.
Forvent et brag af en koncert i JIVE, når vort elskede makkerpar Benny og Povl loyalt hyldes af nogle af landets bedste musikere.
Rasmus Dissing – vokal, Henrik Gunde – piano, Jens Jefsen – bas, Morten Lund - trommer