Uanset hvilket land eller hvilken type scene de svenske søstre indtager, er publikums reaktion næsten altid den samme; at de hverken har hørt eller set noget lignende. At søstrenes måde at håndtere deres instrumenter på, bandets unikke opsætning og kraftfulde lyd er helt uden sidestykke.
For Baskery handler det om at vende op og ned på det forudsigelige, udfordre givne genrer, friheden til at turde mixe og matche, at tage punkens ligefremhed og væve det sammen med singer/songwriter-traditionens subtile og imødekommende touch. Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre, men udtryk som ”banjopunk”, ”newfolk” og ”nordicana” kan være med til at beskrive deres lyd.
|