BECHMANN SIDENIUS har gennem de seneste år turneret intensivt i både
Danmark og Tyskland med over 80 koncerter. På trods af at de blot er to mand
på scenen, er udtrykket så stort og stærkt at arrangører vil ha mere af dem. Og
de er nu klar til at turnere i 2026 hvor de har deres nye album ”If I Could” med i
bagagen.
Genremæssigt bevæger duoen sig i det, de selv kalder Alternative Nordic Noir –
en filmisk og emotionelt dragende lyd, hvor minimalismen bliver en styrke.
Musikken bevæger sig i et spændingsfelt mellem det sfæriske og det rå, hvor
vokal, guitar og trommer danner rammen for et sonisk landskab fyldt med
nærvær og dybde.
Publikum beskriver koncerterne som intense og dybt rørende oplevelser, hvor
man nærmest svæver væk i en tranceagtig tilstand af fordybelse. Duoen
nævnes ofte i forlængelse af kunstnere som Daniel Lanois, Nick Cave, Tom
Waits, David Bowie og Led Zeppelin – men BECHMANN SIDENIUS har i den
grad fundet deres egen tone.