Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
To af 80’erne og 90’ernes mest ikoniske stemmer: Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen er genopstået som duoen Anne Dorte & Maria.
De to sangeres stemmer har altid klædt hinanden, sangskrivningen har aldrig fejlet noget, og begge dele står i dag stærkere og klarere end nogensinde.

Med sig har de et imponerende katalog af dansk musiks allerstørste hits, som de supplerer med deres nye iørefaldende og charmerende sange fra albummet MICHELSEN & BRAMSEN, hvoraf især sangene Det lykkeligste land i verden og Umuligt for mig har markeret sig.

Det akustiske setup giver sangene luft og varme men der er stadig masser af kraft og energi i musikken. De tre musikere, Jon Grundtvig, Thorval Naur Nørremølle og Johan Jørgensen spiller tæt, let og svingende med en sound, der er stor, rund og fuld af krop.

Fra scenen giver Michelsen og Bramsen sangene fuld fart, høj energi, dans, nærvær, humor og
anekdoter med på vejen.

Et udpluk af sætlisten: Indianer, Sig du kan li’ mig, Vi var engang så tæt, Ud under åben himmel, Jeg vil la’ lyset brænde, Jeg har lagt mine våben, Mandagsstævnemøde, Drop dine løgne, Så gik der tid med det, Vi kan ikke leve alene, Bruge og bruges.


Torsdag d. 10. sep. 2020 Kl. 20.00

Forsalg kr. 250,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 270,-

Medlemmer: Forsalg kr. 150,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 170,-


Unummererede siddepladser i Indelukket

Indelukket.
Adgang via gudenåvej , 8600 Silkeborg