Victor Borge blev engang spurgt, hvad en god karriere i showbizz er…
”…Ja det er jo et ret sjældent dyr, svarede Borge. - Ét der går godt. –
Konstant langsomt op- og aldrig nedad…”
Hvorvidt Victor Borge kendte noget som helst til Allan Olsen, er tvivlsomt.
Men få på den danske musikscene passer vist bedre på Borges definition på
en god karriere, end Olsen.
Fra de små værtshuse for mere end 40 år siden, via spillestederne og
festivalerne til sidste efterårs stort anlagte og udsolgte jubilæums-turné i
landets største koncerthuse.
Og som altid: Alene med diverse strengeinstrumenter, sangene og de dertil
hørende anekdoter og rablerier.
For Allan Olsen er der ikke den store forskel på at optræde i et ydmygt
forsamlingshus eller i Det Kongelige Teater. Det er samspillet med publikum,
der skaber magien.
I sin bog, Laksetrappen (2019) beskriver Olsen indgående sin tilgang til at stå
på scenen, og om hvordan han finder det en fornærmelse at møde sit
publikum alt for velforberedt.
”…Der må gerne være gode odds for at noget går galt undervejs, mener den
garvede trubadur. – Så sker der sgu’ da noget…”
Hundredvis af sange, 20 pladeudgivelser, 2 bogudgivelser, 4 Grammies
/Music-Awards og mange andre udmærkelser, samt tusinder af koncerter
senere...
Alligevel er det på scenen foran - og sammen med sit store trofaste publikum,
Allan Olsen for alvor glimrer, og fortsat udvikler sin sublime sangskrivning og
optræden.
En aften i selskab med Olsen er ikke så tosset endda…
