Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Troubaduren og guitaristen Anders Munch og Broderskabet har siden 1995 underholdt tusindevis af danskere med sange fra Kim Larsens og Gasolins omfattende musikalske repertoire.

Og du har med garanti din helt egen Kim Larsen favoritsang, som giver minder om ungdommen, kærligheden, fællesskabet, glæden, minderne og alt det andet. Kim Larsen kunne nemlig noget helt enestående. Han kunne samle og skabe fællesskab og mangfoldighed. Hvor Kim Larsen befandt sig, var der plads til alle - også de mest udsatte.

Den stemning kommer Anders Munch og Broderskabet med deres bud på. Anders Munch har været på landevejen med sit Kim Larsen og Gasolin show siden 1995 og festen fortsætter. Anders har spillet til stort set alt – fra konfirmationsfester, været i Go’ aften Danmark i forbindelse med Kim Larsens 60-års fødselsdag, deltaget i tv-udsendelsen ”Vi holder Danmark i live”, til koncerter i hele Skandinavien, på Færøerne, i Tyskland og i Spanien.

Det bliver et BRAG af en fest, og der er lagt i ovnen til en fantastisk aften med de bedste sange fra Larsens bagkatalog.

Koncerten varer godt to timer inklusiv pause.

Mulighed for lækker buffet forud for koncerten fra kl 18:00 til kl 19:00, buffet serveres i panoramasalen. 

Koncerten starter ca. 19:30 til ca 21:30 i Bryghuset. 

Dørene åbnes kl 17:30 hvor der vil være mulighed for at købe drikkevarer mv. 

NIBE BRYGHUS
Bryggen 80, 9240 Nibe