Tirsdag den 2. juli kl. 19.00 fejrer vi sommeren i et lille halmteater opført midt den store lade. Fra en gammel cirkusvogn fortæller skuespiller Thorbjørn Carl Hjalager en god og sjov historie, imens sidder I på halmballer med en skål nye jordbær og et glas champagne eller limonade .
Vil man slippe for at lave aftensmaden serverer vi gourmet sommerhotdogs fra kl. 18.00 - prøv f.eks. frankfurteren med æble & timian, oksepølsen med ramsløg eller til børnene en børnehotter med dejlig wienerpølse. Pølserne får vi fra vores gode venner på Skovgaarden i Them.
Det koster kr. 100.- for voksne og 60.- for børn for historie, jordbær og champange /limonade.
Hotdogs bestilles i forvejen - kr. 60.- for voksne og kr. 40.- for børn.
Arrangementet slutter ca. kl. 20.00
kl 18.00 der serveres lækre sommer hotdogs
kl. 19.00 jordbær, champagne/limonade og en god historie.