Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
The Consolation
En stærk americana-aften, med musik til både hjerne, hjerte og fødder.

Glæd dig til en unik musikoplevelse, med masser af amerikanermusik til både hjerte, hjerne og fødder! Albumaktuelle The Consolation drager på Danmarksturné i foråret med deres smittende "americana", som du kender fra P4 med singlerne "Portland Girl", "Manitoba", og senest den bidende hilsen til Donald Trump's USA, "Miss America". Det er country rock, roots og blues med noget på hjertet når The Consolation folder sig ud. Inspirationskilderne spænder fra Johnny Cash, Willie Nelson og Kris Kristofferson over The Band, Neil Young og Bob Dylan til Bruce Springsteen, The Eagles og Tom Petty. Københavnerbandet består af et stærkt hold af musikere med masser af liveerfaring: Nis Gaarde (vokal/guitar), Uffe Nørtoft (pedalsteel/dobro), Rasmus Skov (guitar), Jacob Svensson (bas) og Sven Busck (trommer). Bandet tager dig med på en musikalsk rejse gennem støvede prærier, tilrøgede honkytonks, forliste forhold, Amerikas fascinerende absurditeter og whiskey-flaskens dæmoner. Altsammen med stort musikalsk overskud og genremæssig autentisitet, samtidig med at The Consolation har sit eget originale udtryk, som du ikke tidligere har hørt på den danske scene.

The Consolation 2018

Fredag d. 9. marts 2018 kl. 21.00
Lokation: Tante Olga

Billetpris: Koncert 150,- kr.

Tante Olga
Søndergade 6, 8900 Randers