Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Påskens største Party i Nakskov Idrætscenter er klart med stærkt program.   

Der er lagt op til det helt store Påske Party i Nakskov Idrætscenter, påskelørdag den 30. marts 2024 , med 7 timers non-stop musik leveret af Wafande, Svenstrup & Vendelboe og DJ Blak. 

Der er lagt op til et brag af et Påske Party når der Påskelørdag den 30. marts 2024, bydes på ikke mindre end 7 timers non-stop musik i Nakskov Idrætscenter fra kl. 2100 til kl. 0400. 

Der er igen i  år skruet godt op for den musikalske volume, hvor musikken hele aftenen  leveres af DJ Blak  og han  suppleres i løbet af det store Påske Party af to særdeles stærke  navne, som leverer to live koncerter natten mellem påskelørdag og påskesøndag.

Aftenens første live koncert bliver kl. 2330 leveret af en Danmarks absolut bedste live performere nemlig ”Wafande”, der i 2011 for alvor brød igennem lydmuren, da han fik hele Danmark til at smile med det store sommerhit ”gi mig et smil”, og året efter slog han sig for alvor fast med platinhittet ”uartig”. Så der er lagt op til masser af god musik og et fyldt dansegulv når ”Wafande” går på scenen i Nakskov Idrætscenter.

Det bliver ved årets ”Påske Party” også til et gensyn fra sidste år,  med den  populære danske producer- og DJ duo inden for ”house” genren, Svenstrup & Vendelboe, som består af Kasper Svenstrup og Thomas Vendelboe, og de går på scenen kl. 0100.

De brød i 2008 igennem med deres remix af Medinas ”kun for mig” inden i de 2010 udgav deres debutsingle ”I nat” med Karen, som blev et stort hit, der efterfølgende er blevet fulgt op med hittene ”Dybt vand” og ”Glemmer dig aldrig” med Nadia Malm som sangerinde. Netop Nadia Malm er også med på scenen ved det store Påske Party, når Svenstrup og Vendelboe giver en time lang koncert  krydret med egne sange, og remixes af andre store hits.

Når de slutter kl. 0200, bliver tiden skruet en time frem til kl. 0300, grundet sommertid, og den sidste time bliver det så DJ Blak der lukker og slukker dette års Påske Party.

Der er dermed lagt op til et brag af et Påske Party i Nakskov Idrætscenter, og billetsalget starter den 15. januar 2024 og prisen er kr. 175 til og med den 15. marts 2024. Fra den 16. marts 2024 er prisen kr. 225 frem til påskelørdag, og billetten også kan købes ved indgangen til denne pris.  Garderoben er inkluderet i prisen. Billetter kan købes på www.billetsalg.dk eller i receptionen i Nakskov Idrætscenter.

På gensyn til årets Påskebrag i Nakskov Idrætscenter.

 

Bemærk
Husk at medbringe dit barns ID da det skal fremvises ved indgangen og at det er et 18+ event.

Følgende må ikke medbringes på koncertpladsen:
- Mad- og drikkevarer
- Våben
- Stoffer

Dørene åbnes kl. 21:00, og hvor der fra kl. 21:00-22:00 er ”Happy Hour” i baren. Det store Påske Party brager igennem ind til kl. 0400, hvor den store påskefest slutter.

Nakskov Idrætscenter
A.E. Hansensevej 1, 4900 Nakskov