Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
En aften med koncert og fortælling om Paul McCartney med og uden The Beatles.
Paul McCartney skrev sammen med John Lennon de fleste Beatles-sange. De sidste 45 år har han haft en blændende solokarriere. I dag er han større end nogensinde.

Musikjournalist Per Wium introducerer kunstneren og sangene, og en lang række af sangene fremføres af The Beatrio, som spiller og formidler historien og lyden – med stor kærlighed til vokalarrangementerne.

Første del af aftenen har fokus på historien: ”McCartney fylder 75 i 2017” - og et af sangskrivningens højdepunkter; ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band” udkom for 50 år siden. The Beatrio ledsager Per Wiums fortælling med unplugged musik.

Anden del af koncerten er med strøm, hvor alle 4 musikere fremfører de bedste McCartney-sange fra især Beatles-årene men også fra hans efterfølgende solokarriere.

Denne aften er et "must" for Beatles- og McCartney-elskere. En oplevelse for alle aldre - ikke mindst nu, hvor sangene er blevet tilgængelige på streaming tjenester.

Birgit Klee, Skagen Avis skrev: "Foredrag, krydret med musik-eksempler er en genial måde at fortælle musikhistorie på, og disse 4 gutter (Per Wium og The Beatrio) havde os i deres hule hånd i næsten 2 timer!!"

TAPAS-Buffet
I forbindelse med koncerten med McCartney 2017 er muligheden at tilkøbe en TAPAS-Buffet. Bemærk salget til Buffeten lukker onsdag den 19. april klokken 12.00.

Buffeten serveres klokken 18.00, hvor dørene åbnes klokken 17.30

Ønsker I at reserverer bord, så I er sikker på at sidde samlet til buffeten, sker det ved kontakt til Paletten på tlf.: 8662 8322 eller e-mail: paletten@paletten.dk – mærket Bordreservation til McCartney 2017

Ved køb af TAPAS-Buffet reserveres samtidigt pladser til koncerten. Så buffeten kan nydes i ro og mag.

Dato og tidspunkt: Lørdag den 22. april 2017 – Kl. 20:00 // Buffet kl. 18:00
Dørene åbner: Kl. 19:00 // Buffet kl. 17:30
Ca. varighed af arrangementet: 3 timer // inkl. Buffet 5 timer
Bemærk venligst: Unummerede siddepladser
Billettyper: Standard billet: 150,- kr. + gebyr.
Standard billet inkl. buffet: 320,- kr. + gebyr.

Paletten
Vesterbrogade 10, 8800 Viborg