Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Troværdig, pulserende og ørehængende rock. Det er netop, hvad Mathilde Falch står for.

Mathilde Falchs tredje og anmelderroste album ”Alle Taler” udkom i oktober 2015. Mathilde har haft travlt siden debutalbummet ”Lad Mig Gå Fri” udkom i 2012. Undervejs - på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist - har hun bygget sit navn solidt op på landets spillesteder og festivaler. Samtidig har Mathilde Falch siden februar 2015 også været ambassadør for Landsforeningen Sind.

Mathilde Falch har indspillet det seneste album i samarbejde med producertalentet og guitaristen Christian Ki, der også er fast medlem i Mathildes band. Med sange om afhængighed, livslyst, relationer, det fordummede massemenneske, tilgivelse, kærlighed og savn viser Mathilde Falch nok en gang, at hun er en sangskriver med meget på hjertet.

Med sig har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation. Sammen med Christian Ki skruer hun på dette album op for en mere alternativ og melankolsk rocksound uden at give afkald på det melodiske og det helt særlige nærvær, der er så kendetegnende for hende.

Albummet er indspillet med Mathildes faste band, som også er med hende på landevejene: Adam Winberg på trommer, Morten Puper på keyboards, Jeppe Skovbakke på bas, Christian Ki på guitar og Charlotte Schultz på kor.

Glæd dig…

Dato og tidspunkt: Fredag den 27. april 2018 – klokken 20.00
Dørene åbner: kl. 19:00
Ca. varighed af arrangementet: 2½ timer
Bemærk venligst: Siddepladser
Billettyper: Standard billet: 120,- kr. + gebyr.
Standard billet inklusive Garderobe: 130,- kr. + gebyr.

Garderobe: Af hensyn til sikkerhed og indeklima har Paletten obligatorisk garderobe. Store tasker skal ligeledes afleveres i Garderoben.

Garderobe kan købes sammen med forsalgsbilletten til 10 kroner. ”På døren” er prisen 20 kroner.

Handicapledsager: Ved køb af almindelig billet/studiebillet og fremvisning af et gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicaporganisationers Brugerservice kan handicappede få en gratis ledsager med til Palettens koncerter.

Paletten
Vesterbrogade 10, 8800 Viborg