Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Tante Olga tilbyder fredag den 10. november Julefrokost, Ølsmagning og Show fra Pladderballe Bryghus med Søren Rislund & Brødrene Damp
Dette fantastiske og enestående show i Dansk Showbizz er igen på turne - sjældent har man set et publikum så hulkende opløst af grin !!

Der lægges ud med Traditionel Julefrokost fra kl. 17.30 for de der ønsker, at deltage hertil. Kl. 20.00 afvikles Ølsmagningen, der forestås som hidtil af direktør for Pladderballe Bryghus John Serritzlev, som præsenterer øl bl. a. fra bryggeriets sortiment. Publikum informeres om de skænkede øl som John har været med til at udvikle, og tillige causerer han både indsigtsfuldt og overordentlig vittigt over øllets historie i almindelighed og forholdene på Pladderballe Bryghus i særdeleshed. Efterfølgende show med SØREN RISLUND & BRØDRENE DAMP. Udover Rislund på sang, snakketøj og mundharmonika, udgøres brødrene af Øyvind Ougaard på trækharmonika (kapelmester hos Monrad & Rislund gennem 33 år) samt Kalle Mathiesen på trommer og loop station. Kalle er en af landets mest alsidige og grænsesøgende (og morsomme) trommeslager med referencer strittende i alle retninger fra Det Kgl. Teater til DR Ramasjang, og så læssevis af soloshows (på trommer og loop station!) Find Kalles Worldtour på Youtube og bliv øjeblikkelig fan! Med ovennævnte instrumentering spiller Søren Rislund og Brødrene Damp gerne al slags musik. Fra Britney Spears til Frank Zappa, fra Hans Kurt over fremmede nationers nationalmelodier til C V Jørgensen og militærmarcher, og naturligvis fra eget (omfattende) Monrad & Rislund-bagkatalog. Ikke uden grund nævnes Rislund af mange som værende foregangsmand indenfor dansk stand-up. Med sin næsten ubegrænsede sproglige tæft og satirisk vinklede hjerne binder han selvfølgelig det hele sammen. En forsigtig dom lyder: Det er stærkt underholdende!

For 6 år siden etablerede Monrad & Rislund PLADDERBALLE BRYGHUS med de ædle formål at brygge øl, få folk til at drikke det og i øvrigt have det sjovt. Pladderballe Bryghus blev et velkonsolideret brand blandt de mindre ølproducenter. Øllet, der brygges på Svaneke Bryghus, har navne efter personer og begreber fra det Monrad/Rislundske univers og er præmieret flere gange. Læs mere på: www.pladderballebryghus.dk
Kombinationen Pladderballe ølsmagning og show har til dato været rundt i landet på 5 små turneer, oprindeligt med showdelen lagt i Monrad & Rislund`s kyndige hænder. Jan Monrads helt ualmindeligt dårligt timede bortgang satte en stopper for denne model, men:

I Pladderballe er ølglæden og hvad deraf følger helt intakt! Søren Rislund har en fakkel at bære videre. Det er derfor smagninger og shows fortsætter! Såre simpelt.

Publikum udtaler:
Aldrig før har latteren runget så kraftigt i Platancaféens lokaler som denne aften, hvor Brdr. Damp simpelt hen "væltede huset" med stor musikalitet - krydret med nye og gamle vitser fra Søren Rislund, der på vanlig afslappet facon fik kædet showets mange løse ender sammen til en helhed, der efterlod publikum totalt udmattet af grin. Der var stort set ikke nogen musikstil, som gik ram forbi - fra Bethoven til Rolling Stones - med Søren Rislund som en fyldig Mick Jagger. Øyvind Ougaard på harmonikaen ramte enhver stilart, så man skulle tro, der var et fuldt bemandet orkester på scenen, og trommeslager Kalle Mathiesen gav stort baghjul til Animal fra Muppet Show med hjortegevir, boremaskine, piskeris og fluesmækker som hjælpemidler. Pml - "plm", Platancaféen, Vordingborg

Altså, halvdelen af trommestativet bestod af en sækkevogn og så videre, og så vidste man godt, at man var ude i noget Søren Rislund-gøgleragtigt noget. Det signalerede, at vi var ude i noget gak, noget gøgl, noget crazyness . - Kristian Humaidan alias UFO

Jamen, det var så godt! Og det var sjovt! Jeg var flad af grin. Det er lang tid siden, at jeg har grinet så meget. Jeg kunne næsten ikke trække været, så meget grinede jeg. Og ham der trommeslageren, jeg siger dig . Han var god, - han var så sjov at kigge på. Det var virkelig godt ! - Linda Andrews

Det var den mest vidunderlige underholdning. Hold nu kæft, hvor er i fede!! - Mai-Britt Vingsøe Andersen

Brødrene Damp (Rislund, Ougaard og bror Kalle) hørt på Cafe Svejk mandag aften: Binde-rablende og totalt langt ude show. Og så truer de oven i købet med at komme igen.. Ill' be there, de kan varmt anbefales:-) :-) :-) - Steffen Lund

Det var pisse sjovt i går! Maria og jeg har flere gange måttet vende tilbage til især Rislunds vanvittige bemærkninger og lynhurtige tankegang, og det vanvittige ping-pong han havde gående med jer andre og publikum! I burde have filmet en sådan seance, og fået den sendt på TV. - Michael (efternavn ukendt, red.)

Tak for et par HØJfornøjelige timer på Svejk. Genialt at spille så korte numre. Det virker. Det var spøjst at se Øyvind som den mest "stille" -hvis man da overhovedet kan bruge et sådant ord. Når man ikke lige griner højt har man som publikum konstant et dumt smil på, -et af dem der møder sig selv i nakken. Samtidig frydes man over de herlige sange fremført virtuost og med originalitet over hele linien. Formidabelt, eksorbitant og fremadragende. Hils dampdrengene. Høj hilsen Ole - Ole Fick

Tak for bulgarsk koldpermanentet underholdning;-) K.h. Fif - Fif Beck

Det var en udsøgt fornøjelse i går på Svejk. I holdt dampen oppe hele aftenen. Med det tempo er det i sig selv helt utroligt. Vi var rigtig godt underholdt både husbond og jeg. Tak Tak og på gensyn.

Julefrokost, Ølsmagning og Show
Dato: Fredag den 10. november
Tidspunkt: Billet med julefrokost kl. 17.00. Billet kun til ølsmagning og show kl. 20.00
Lokation: Tante Olga
Billetpris: Julefrokost, 198,- kr. pr. kuvert
Ølsmagning og Show med Søren Rislund & Brødrene Damp, 198,- kr.pr. billet
Julefrokost, Ølsmagning og Show fra Pladderballe Bryghus med Søren Rislund & Brødrene Damp 300,- pr. billet

Tante Olga
Søndergade 6, 8900 Randers