Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Ivan Pedersen turnerer I 2020 med stort band i anledning af sin 70 års fødselsdag i april.

Med 54 år på de danske scener, et bagkatalog på mere end 20 albums, over 700 registrerede sangtitler hos Koda og et samlet pladesalg herhjemme på mere end en mio. albums, skulle man tro Ivan Pedersen var sikret veteranstatus her i landet. Men som sanger/sangskriveren selv udtaler:

”Jeg havde egentlig regnet med, at Nalle, Sebastian, Henning Stærk og jeg selv skulle til at være veteranerne på den rytmiske, danske musikscene, nu hvor Peter Belli er ”gået af”. Men efter at Ulven har annonceret sin tilbagekomst, så har det med veteranstatus måske lange udsigter for mig – men jeg ligger ikke ned endnu!”

 

Ikke desto mindre – og måske netop derfor - pakker sangeren tourbussen og tager på landevejen med et nyt show indeholdende sange fra hele karrieren. Med sig har han sit musikerhold, hvis eminente alsidighed, kunnen og lysende spilleglæde tog publikum med storm på Ivan Pedersens lands-turne´ i 2016, i anledning af hans 50 års jubilæum som professionel.          

”Jeg glæder mig SÅ meget til at spille og synge med dette formidable hold igen!” siger han, der med et smil husker den forrige tur, hvor mange af sangene fra McKinleys, fra Backseat fra Moonjams repertoirer ja, også et par sange fra Laban perioden, blev fundet frem fra gemmerne, støvet af og serveret i nye friske arrangementer. Sådan vil det også blive i 2020, dog med en række fornyelser i repertoiret.


Bemærk venligst:
Der er til denne koncert mulighed for tilkøb af den populære koncertbuffet kl. 18.00 i cafeen, kr. 165.- (kan tilkøbes sammen med billetten eller bestilles på tlf. 9824 2500 (kl. 9-14) senest 15. september 2019

Dato og tidspunkt: Lørdag 19. september 2020 kl. 20.00.
Dørene åbner: Cafeen er åben fra kl. 17.30 for spisende gæster, kl. 19.00 for koncertgæster.
Indgang til koncertsalen åbnes 30 min før koncertstart.
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper: Standard billet - Salen: 250,- kr. inkl. gebyr.
Koncertbuffet fra kl. 18.00 - 165,- kr. inkl. gebyr.

Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro