Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Der er garanti for fest, så det sprøjter med øl og whisky, når Grumpynators indtager scenen hos Tante Olga.

De kommer buldrende som en stor amerikansk V8’er, og med sig har de deres helt egen form for Rock ‘n’ Roll, kaldet Motorbilly ; Et eksplosivt mix af Hard Rock, Metal og Rockabilly, som tro mod 50’ernes Rock ‘n’ Roll, spilles med kontrabas i stedet for elbas. Musikken favner bredt fra glade og festlige rytmer til hårde guitar riffs, og appellerer på den måde til et mangfoldigt publikum. Men især fans af navne som Volbeat , Metallica, Ramones og Johnny Cash vil elske Grumpynators og deres Motorbilly. Den 24. Marts 2017 udgiver Grumpynators deres 2. studiealbum City of Sin på Target Records , og følger dermed op på debuten Wonderland fra 2015. City of Sin er skrevet i samarbejde af bandets 4 musikere, og er produceret i samarbejde med Jacob Hansen fra Hansen Studios (Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, Pretty Maids) . Derudover deltager Rob Caggiano,kendt fra Anthrax og Volbeat , som gæst på nummeret Far Away , hvor han har spillet solo og bidraget med en masse fills og temaer. Grumpynators har siden debuten spillet Danmark tyndt og haft en del optrædener i Tyskland. Derudover kan fremhæves at bandet i 2016, var indstillet til GAFFA Prisen som Årets Danske Hard Rock-Udgivelse, nomineret som årets danske alternative udgivelse til High Voltage Rock Awards og blev senere udtaget som TAK ROCK! ’s bidrag til COPENHELL hvor de åbnede Pandæmonium scenen. Grumpynators består af 4 erfarne live-musikere, med en fortid i henholdsvis Volbeat, Taggy Tones og Jackal.Grumpynators store styrke, er deres rå og upolerede live-optræden. Her handler det om de gamle dyder, hvor fest, sprut og rock ‘n’ roll er i højsædet.


Grumpynators

Fredag d. 7. april 2017 kl. 21.00
Lokation: Tante Olga

Billetpris: Koncert 110 kr.

Tante Olga
Søndergade 6, 8900 Randers