Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Efter en sommer ”på græs”, er det et sprudlende og energifyldt band, der pakker bandbussen og drager rundt på spillestederne i Danmark. Du kan forvente masser af spontanitet, spilleglæde og entusiasme, når drengene kaster sig over akustiske udgaver af Big Fat Snake’s “Greatest Hits” med charme og kærlighed.

“Fight for Your Love”, “Female Voice”, “No Peace like in Heaven”, “Sitting in a Window” og alle de andre hits, bandet har skrevet gennem den 26 år lange karriere, er alle sange der virker både i store Rock ́n ́Roll setups og på en akustisk intim scene. Publikum kommer tættere på bandet.

“Vi spillede en akustisk turne ́ i foråret og rigtig mange fans fortalte os at det var en kæmpe oplevelse at høre Big Fat Snake på den måde, og det gav os blod på tanden, for sangene får et helt nyt liv når de spilles akustisk” siger Anders Blichfeldt, der sammen med Pete Repete, Jens Fredslund, Morten Jakobsen og Asger Steenholdt glæder sig til at komme på landevejen igen. ”CC” i Silkeborg, er perfekt til en intim koncert med Big Fat Snake.
Spisning inden koncerten. Vi disker op med lidt lækker mad på Boudisque inden koncerten. Hvis du ønsker at deltage i spisningen, så skynd dig at bestille billetten med mad.

CC Silkeborg
Nygade 27-29, 8600 Silkeborg